Annonce
Miljø

Aflåste parkeringskældre står tomme mens Nørrebroerne drukner i parkeringsbøder

Parkeringskælderen under Thorupgården står tom en fredag eftermiddag, mens beboerne i området kæmper om de få pladser, der er over jorden. Foto: Jesper Langebæk
Miljøpunkt Nørrebro undrer sig over hvorfor de tomme parkeringskældre under daginstitutioner ikke kan åbnes for offentligheden efter lukketid.

Du husker måske April med parkeringsbøder for over 40.000 kroner - parkeringsbøder som hun har erhvervet sig på under halvandet år.

Det hele startede i oktober 2019, hvor en omfattende renovering af Thorupgården ved Blågårdsgade blev i gang sat og dermed affødte en daglig kamp for at finde parkering for beboerne i området.

Efter Miljøpunkt Nørrebro læste om de utrolig mange bøder og Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens besøg i området, henvendte de sig til redaktionen på NørrebroLIV - for den miljøorienterede fond undrede sig.

Annonce


Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke bruger de dyrt etablerede parkeringskældre under kommunale institutioner i bydelen til beboerparkering i stedet for, at de står tomme hele døgnet eller udenfor normal arbejdstid.

Jesper Langebæk fra Miljøpunkt Nørrebro


Deres primære undren gik på, at der flere steder står parkeringskældre øde hen i aften og nattetimerne - Thorupgården inklusiv.

- Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke bruger de dyrt etablerede parkeringskældre under kommunale institutioner i bydelen til beboerparkering, i stedet for at de står tomme hele døgnet eller udenfor normal arbejdstid. Det vil også give en mulighed for at begrænse parkerings-udfordringerne i gaderne, siger Jesper Langebæk fra Miljøpunkt Nørrebro.

Evig tabt kamp om parkering

Miljøpunkt Nørrebro har ifølge Jesper Langebæk i over 20 år haft det standpunkt, at etablerede parkeringskældre, der står helt eller delvist tomme, skal udlejes til beboer parkering.

Her fortæller han, at Thorupgården under bydelsforsøget for godt 20 år siden blev bedt om at udleje deres overskydende parkeringspladser til beboerne i området, men dengang lykkedes det ifølge Jesper Langebæk med støtte fra rådhuset og argumentet om, at kælderen blev brugt til rustvogne i tilfælde af dødsfald at undslå sig for at åbne for beboer parkering.

Jesper Langebæk stiller skarpt på problematikken omkring Thorupgården. Han stiller her spørgsmålstegn ved, om man ikke kan bruge den tomme parkeringskælder under institutionen for at imødekomme beboerne i deres parkeringsudfordringer - både under byggeriet, som står på endnu et år, men også efterfølgende.

Annonce

En dyr post

Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune har tidligere vendt forslaget, og der er også tidligere lavet en screening af, hvor der kunne åbnes for offentlig parkering på de kommunale institutioner.

Her blev der blandt andet fundet fire permanente pladser i terrænet omkring Thorupgården - men ikke i kælderen. Pladser som lige nu er inddraget som en del af byggepladsen. Økonimiforvaltningen oplyser yderligere, at parkeringshuset under Thorupgården ikke kan bruges under byggeriet, da det er del af byggeprojektet og dermed del af byggepladsen.

- Offentliggørelse af parkeringspladser i parkeringskældre under kommunale institutioner kræver i langt de fleste tilfælde betydelige midler, da det medfører behov for at sikre kælderens adskillelse fra den øvrige bygning, etablering af adgangssystemer, og det stiller yderligere bygningsmæssige krav til blandt andet flugtvejs-forhold, hvis en parkeringskælder ændrer anvendelse til at være offentlig tilgængelig. Det er alle forhold, der medfører omkostninger til både ibrugtagning og løbende drift, lyder det i et skriftligt svar fra Økonomiforvaltningen.

Det kan ifølge Økonomiforvaltningen ikke afvises, at parkeringskælderen kan komme i spil til offentliggørelse på et senere tidspunkt, men der er ikke for nuværende afsat de nødvendige midler til at åbne yderligere parkeringspladser ved kommunale institutioner ud over de allerede besluttede.

Hvem er Miljøpunkt Nørrebro

Miljøpunkt Nørrebro er en fond, der arbejder for et bedre miljø på Nørrebro. Det gør de blandt andet ved at gennemføre håndgribelige miljø- og klimaprojekter. Men også ved at udfordre borgere og beslutningstageres opfattelse af, hvad der muligt.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce