Annonce
Butiksnyt

Clara og Jonas åbner sexbutik midt på Nørrebro: Det skal være ligesom at gå i Matas

Her er et lille udvalg af produkterne, som du kan købe i butikken, når den åbner den 17. september. Foto: Simon Schmidt
Snart åbner en butik i hjertet af Nørrebro, hvor du kan købe sexlegetøj. Ejerne ønsker at indbyde til, at man nemt og uden skam kan komme ind fra gaden og købe produkter med hjem på vej fra arbejde.

Nu skal sexlegetøj være en del af hverdagen midt på Nørrebro, når en ny forretning for intime produkter snart åbner.

- Vi ønsker at nedbryde tabuer om sex. Vi vil være en del af folks dagligdag på Nørrebro. Når du skal ned for at købe en liter mælk i Brugsen. Så kan du lige gå forbi os og hente nogle buttplugs, siger Clara Filippa Andersen.

Clara Filippa Andersen og Jonas Rahmanzadeh står bag firmaet Peech. Som før kun har været en webshop. De er drevet af en passion for sundhed og en trang til at udfordre, hvad sex og sexlegetøj kan være. Vibratorer, der ligner muslinger og håndlavede dildoer i klar krystal, er blot nogle af de produkter, som står på hylderne i den nye forretning

Annonce

- Vi ønsker at folk kan komme ind i vores butik og føle sig velkommen. Det skal være chilleren at snakke om vores produkter. Det skal være ligesom at gå i Matas. Så kan folk være naughty derhjemme i privaten, siger Jonas Rahmanzadeh.

Jonas Rahmanzadeh og Clara Filippa Andersen er medstiftere af Peech. De ønsker at nedbryde tabuer om sex. Foto: Simon Schmidt

Et af målene for Peech er, at alle skal føle sig tilpas ved at besøge deres butik på hjørnet af Peter Fabers Gade og Guldbergsgade, midt mellem caféer, butikker og Empire biograf. De ved godt, at det muligvis kan blive udfordrende for nogle.

- Når jeg fortæller om butikken, så er der ofte to reaktioner. Enten synes folk, det er mega fedt. Andre synes det er grænseoverskridende, og får hurtigt samtalen til at handle om noget helt andet, siger Clara Filippa Andersen.

Når du skal ned for at købe en liter mælk i Brugsen. Så kan du lige gå forbi os og hente nogle buttplugs

Clara Filippa Andersen

Clara Filippa Andersen og Jonas Rahmanzadeh håber, at de kan være med til at skabe bevidsthed om vigtigheden af intim velvære og dermed vise, at det ikke er farligt at udforske og forkæle sig selv.

Fredag 17. september klokken 15 til 20 inviterer Peech til åbningsfest i deres nye lokaler på Guldbergsgade 25 på Nørrebro.

- Alle er vekomne. Bare kom og tag børn, famiile, bedstemor og venner med, siger Jonas Rahmanzadeh.

Annonce
Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Nørrebro

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byudvikling

Hvem på rådhuset har Nørrebros ryg: Gigantisk Diabetes Center indtager De Gamles By og grønne kvadratmeter

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Det sker

Rookie Runners: Løb og fællesskab på Nørrebro med plads til alle

Politik

Håb for naboerne til De Gamles By: Muligt flertal vil inddrage borgerne på ny

Alarm 112

Tre biler på Nørrebro i København blev ramt af skud

112

Flere skud affyret på Nørrebro i aftes: Politiet søger vidner

Byudvikling

Borgmester om jernbane: Den er en massiv barriere

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Trafik

Nødvendigt asfaltarbejde på Bispeengbuen: Det betyder det for dig

Samfund

Fond havde 1,35 mio. kr. i ubrugte tilskudsmidler: Pengene er betalt tilbage

Danmark

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Samfund

Skilt skrevet på dansk skaber forvirring blandt romaer på Lyngsies Plads

Annonce