Annonce
Udland

Coronapas afløser krav om halvanden meters afstand i Holland

Tirsdag aften fremlagde Hollands premierminister, Mark Rutte, planer for en yderligere genåbning af landet. Foto: Bart Maat/Ritzau Scanpix
Restauranter og caféer kan fra næste uge tage imod flere besøgende i Holland. Det kræver dog coronapas.

Et krav om at holde halvanden meters afstand til andre vil efter 18 måneder blive afskaffet i Holland fra næste uge.

Det meddeler premierminister Mark Rutte tirsdag aften.

Samtidig vil et coronapas blive obligatorisk for at komme ind på restauranter eller deltage ved sportsbegivenheder og kulturelle arrangementer.

Annonce

Passet skal bevise, at man enten er vaccineret, testet negativ for coronavirus eller kommet sig efter virusset.

Rutte opfordrer dog til, at borgerne stadig er forsigtige efter den 25. september, hvor afstandskravet bliver fjernet.

- Dette er ikke den dag, hvor alt vil være, som det var før corona. Der er stadig mange smittede, og for mange mennesker bliver stadig indlagt på hospitalet, siger Mark Rutte.

Han peger også på, at der er en usikkerhed omkring udviklingen i efteråret.

En række restriktioner står stadig ved magt i Holland. Det gælder blandt andet mundbindskrav i busser, tog og lufthavne.

Natklubber har lov at åbne, men de skal lukke ved midnat ligesom alle restauranter og barer.

Ved at ophæve afstandskravet på halvanden meter kan der komme flere besøgende ind ved koncerter og teaterforestillinger samt på restauranter og caféer - men kun ved at fremvise coronapasset.

Fodboldkampe vil også blive tilladt for fulde tribuner for første gang siden foråret 2020.

Indførslen af coronapasset har allerede medført kritik. Mange har sagt, at det er umuligt og for dyrt at føre kontrol med det på barer og restauranter.

Regeringen håber, at coronapasset kan være med til at få flere hollændere vaccineret.

I øjeblikket er omkring 63 procent af den hollandske befolkning vaccineret.

De seneste syv dage har antallet af nye smittede ligget på 100 tilfælde per 100.000 indbyggere. Der bor omkring 17 millioner i landet.

Situationen på landets hospitaler er forbedret en smule på det seneste. De største smitteudbrud i øjeblikket knytter sig til skoler i Holland.

/ritzau/dpa

Annonce
Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Nørrebro

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byudvikling

Hvem på rådhuset har Nørrebros ryg: Gigantisk Diabetes Center indtager De Gamles By og grønne kvadratmeter

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Det sker

Rookie Runners: Løb og fællesskab på Nørrebro med plads til alle

Politik

Håb for naboerne til De Gamles By: Muligt flertal vil inddrage borgerne på ny

Alarm 112

Tre biler på Nørrebro i København blev ramt af skud

112

Flere skud affyret på Nørrebro i aftes: Politiet søger vidner

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Byudvikling

Borgmester om jernbane: Den er en massiv barriere

Trafik

Nødvendigt asfaltarbejde på Bispeengbuen: Det betyder det for dig

Samfund

Fond havde 1,35 mio. kr. i ubrugte tilskudsmidler: Pengene er betalt tilbage

Samfund

Skilt skrevet på dansk skaber forvirring blandt romaer på Lyngsies Plads

Danmark

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Annonce