Annonce
Nørrebro

Direktør i Empire Bio undrer sig over corona-regler: Det var en stor overraskelse for os

Empire Bio på Nørrebro er en mindre biograf, som er en blanding af mainstream, -upmarket og arthouse film og eventvisninger, som for tredje gang bliver tvangslukket på grund af corona. Foto: Liselotte Sabroe.
Selvom biograferne har taget alle forbehold og overholdt alle restriktioner, er de alligevel blevet lukket ned igen, mens andre offentlige samlingssteder holder åbent. Det undrer Mette Schramm, som er direktør for den lokale biograf på Guldbergsgade.

Det regner, det er koldt og det er mørkt udenfor, hvilket for mange er de perfekte forudsætninger for at tage i biografen.

Lige nu er det dog ikke muligt, da kulturinstitutionerne for tredje gang på to år er tvangsnedlukket på grund af coronasituationen, selvom fitnesscentre og værtshuse denne gang gerne må holde åben dog med visse forbehold som coronapas, arealkrav og mundbind.

-  Det var en stor overraskelse at blive lukket ned for tredje gang. Det tror jeg ikke, biograferne havde forventet. Der er blevet lavet mange undersøgelser i udlandet, som viser, at det er forbundet med en meget lille smitterisiko at gå i biografen, da man sidder stille på rækker og ensrettet. Biograferne har været dygtige til at overholde de retningslinjer, der er blevet givet, og folk har taget det meget alvorligt, så det undrer mig, at det er okay, at andre steder kan holde åben, hvor man drikker øl osv., siger Mette Schramm, der er direktør for Empire Bio.

Annonce

Vintermånederne og foråret er højsæson for biograferne, så det er store indtægtssummer, Empire Bio går glip af. Der var eksempelvis stor interesse for den nye Spider-Man film, som havde premiere før jul, hvis spilleperiode ikke kan skubbes fremad på samme måde, som de danske film, der er blevet sat på hold eller blevet udskudt.

Samlet vurdering

Men hvorfor er det egentligt, at netop kulturinstitutioner, som biografer, er blevet lukket igen, mens fitnesscentrene kan holde åben?

I følge Kirsten Normann Andersen (SF) fra Epidemiudvalget, har det været en take-it-or-leave-it indstilling fra Epidemikommissionen.

- Det er en samlet vurdering, for at nedbringe antallet af kontakter i samfundet, for at undgå at smitten stiger for hurtigt. Havde man biografen åben i julen, ville mange menneske have samledes der. Lukker man nogle steder, vil folk søge mod de andre. Det er lidt take-it-or-leave it-agtig.

Hvis vi kunne åbne i morgen, gjorde vi det.

Mette Schramm, direktør, Empire Bio

Biograferne er altså nedlukkede for at holde kontaktfladen nede, ved ikke at give folk mulighed for at samles mange på samme sted. Det er blevet vurderet, at steder som fitnesscentre godt kan holde åben, da mange folk ikke strømmer der til, blot fordi et andet sted lukkes ned.

Som det ser ud nu, vil Empire Bio på Guldbergsgade åbne igen 17. januar, og de står på spring til at slå dørene op:

- Hvis vi kunne åbne i morgen, gjorde vi det, fortæller Mette Schramm.

Annonce
Månedens Buket

Hvis du kender typen, skal du ikke holde dig tilbage

Nørrebro

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byggeri

Stort byggeprojekt nedlægger 62 parkeringspladser: - Det bliver et trafikalt kaos

Alarm 112

Mand er stabil efter knivstikkeri ved søerne i København

efterlysning

Efterlyst kvinde fundet - politiet afblæser efterlysning

Nørrebro

Zoulikha ledte efter fleksjob i fem år: Nu syr hun sine egne produkter i baggården

Dall: Wammen fik sin aftale, Sofie Carsten sit arbejdsbud - og Ellemann og Pape fik vist sammenhold

Byggeri

Slaget om den grønne baggård på Jagtvej er næsten tabt: Sådan sikrer vi resten af Nørrebros oaser

Corona For abonnenter

Syge pædagoger tvinger institutioner i knæ: Nu tages drastiske midler i brug

112

Politiet massivt tilstede på Assistens Kirkegård: En person pågrebet

Kronik: Hvorfor kan min datter ikke få dansk statsborgerskab på grund af en enkelt fejl?

Første dag

Socialborgmester, Karina Vestergård Madsens, første besøg på Nørrebro: - Der skal ikke kun afsættes penge til konflikter

Annonce