Annonce
Byliv

Endnu mere grønt forsvinder fra De Gamles By: Borgergruppe raser over tilbageholdte oplysninger

Der sker store ændring i De Gamles By for tiden. De mange tiltag skal følges op økonomisk, mener Nørrebro Lokaludvalg. Foto: Benedicte Lorenzen
Ny lokalplan vil mindske De Gamles Bys grønne område og give massivt meget mere trafik. Sundheds- og omsorgsborgmesteren har bevidst ikke givet alle oplysninger, mener borgergruppe.

Da lokalplanen for De Gamles By var i borgerhøring, fik borgerne i området stillet i udsigt, at der skulle være et nyt Center for Diabetes på området til 40 brugere ad gangen.

Men den lokalplan, der mandag aften blev vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget, lægger op til en bygning, der skal kunne huse op til 380 mennesker på en gang. Desuden skal der bygges en træningshal med kapacitet til 180 personer - noget borgergruppen 'Forsvar De Gamles By' kun har fundet ud af, fordi de søgte aktindsigt i sagen.

Det får borgergruppen til at føle sig ført bag lyset af sundheds- og omsorgsforvaltningen.

Annonce

- Da lokalpolitikerne mandag tog stilling til Center for Diabetes, var det med udgangspunkt i 40 samtidige brugere. Men en aktindsigt i brandregulativet viser, at alene træningssalen i Centret kan huse 180 patienter, og at hele centeret må rumme op til 380 brugere. Bygningen er altså gjort klar til at tage imod mange flere af Københavns kroniske patienter, end hvad vi har fået oplyst. Det er urealistisk at bygge så stort uden at ville tage det i brug. Vi er blevet holdt komplet for nar af Sundhedsborgmesteren igennem hele forløbet. Det fremgår nemlig ikke af lokalplanen, som vi jo lige har skrevet høringssvar til, siger Benedikte Strøm, der er en af talspersonerne for 'Forsvar De Gamles By'.

Jeg appellerer til anstændighed, og at man spiller med åbne kort overfor Nørrebros borgere.

Jakob Næsager (K)

Borgergruppen har mistet tilliden til sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF). De mener, at hun og forvaltningen har misinformeret og tilbageholdt oplysninger om planerne for at få dem til at glide igennem.

- Vi har manglet reel information hele vejen igennem. Når Teknik- og Miljøudvalget stemmer for lokalplanen, mister vi 10 procent af vores grønne park, og vi får tilført væsentlig mere trafik ind og ud af indre Nørrebro, når kroniske patienter fra hele København skal til og fra behandling på Center for Diabetes. Det er noget helt andet, end der står i den lokalplan, der har været i høring, og som vi har taget stilling til, siger Benedikte Strøm.

Lokalplan går videre med snævrest muligt flertal

Med stemmerne fire mod tre går lokalplanen om De Gamles By nu videre til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Dermed håber Jakob Næsager (K) i lighed med borgergruppen 'Forsvar De gamles by', at beslutningen kan nå at blive omgjort.

Enhedslisten kunne havde valgt at stemme for en ny borgerhøring af lokalplanen, som Jakob Næsager havde foreslået, og dermed standse mastodont byggeriet i De Gamles By, men i stedet valgte Enhedslisten at stemme blankt.

- Vi er klart imod bygningen af diabetescentret. Men vi har stemt blankt på spørgsmålet om, der skulle være en ny høringsproces, fordi vi konstaterer at der er rigtigt mange, der har deltaget i den, siger medlem af Teknik- og Miljøudvalget Gorm Anker Gunnarsen (Ø).

Jakob Næsager, der er gruppeformand i Borgerpræsentationen for Det Konservative Folkeparti og medlem af Teknik- og Miljøudvalget, har også kritiseret det, han oplever som manglende gennemsigtighed omkring det nye diabetescenter i De Gamles By og de konsekvenser, det vil få for trafikken og de grønne områder.

Det påpegede han ved aftenens møde, hvor han stillede forslag om, at høringen af lokalplanen skal gå om med et ordentligt oplyst billede af, hvad det vil betyde for De Gamles By og lokalområdet. Men hans ønske om en ny borgerhøring fik ikke flertal.

- En borgerhøring er intet værd, hvis ikke alle oplysninger kommer frem i lyset. Sundhedsborgmesteren har ikke sagt, at diabetescentret blev fire gange så stort. På den måde synes jeg, at SF og Enhedslisten har holdt Nørrebros borgere for nar, siger Jakob Næsager (K) og fortsætter:

- Jeg appellerer til anstændighed, og at man spiller med åbne kort overfor Nørrebros borgere, siger Jakob Næsager (K), der håber at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i næste trin af lokalplansbehandlingen i midten af september vil tage aftenen snævre flertalesbeslutning op til revision.

Det er planen, at det nye Center for Diabetes skal ligge ved Møllegade og Hans Kirks Vej.

NørrebroLIV har kontaktet sundheds- og omsorgsforvaltningen og borgmester Sisse Marie Welling (SF), men har ikke fået svar inden deadline.


Annonce
Børneliv

Far om udskældt institution: Jeg har fuld tiltro til pædagogerne

Nørrebro

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Spørg os

Jens er overrasket: Så mange parkeringslicenser er der udstedt på Nørrebro

Børneliv

Psykolog: Omsorgssvigt i daginstitutioner kan have fatale konsekvenser

Nørrebro

Byens Bedste LIV anbefaler: Det skal du opleve i weekenden

Miljø

Nyt initiativ: Opgør med sindssyg forbrugsfest

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Byudvikling

Stor totalrenovering tæt på Nørrebro Station

Byudvikling

Almen alliance vil befri Nørrebro

Kultur

På Nørrebro bor Danmarks Dan Brown

Støtteparti indkalder statsminister til hasteforespørgsel: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke

Corona

Her kan du få hurtigtest og PCR-test tættest på Nørrebro

Byudvikling

Så er der nyt om S-skiltet på Nørrebro Station

Annonce