Annonce
Dødsfald

Farvel til en Nørrebro-legende: Du var vores fanebærer i skateboard-miljøet

Søren Nordal Enevoldsen er nu et minde. Han var en legende i skater-miljøet. Foto: Marcel Veldman
I starten af juli mistede skatebord-legenden Søren livet. Simon stod ham nær, og fortæller om den forskel legenden gjorde i miljøet.

For rigtig mange i skateboard-miljøet blev gaden et fattigere sted, da de 2. juli stod op til den triste nyhed om, at den inkarnerede skateboard-legende og arkitekt Søren Nordal Enevoldsen ikke var vågnet den morgen.

Søren Nordal Enevoldsen var i løbet af natten sovet ind efter at være blevet ramt af en blodprop i en alt for tidlig alder.

Manden, som omtales som 'legende' af flere i skateboard-miljøet, var ham, som blandt andet tegnede Sct. Annagade Skole Skatepark i Århus, Nørrebro Skatepark, Fælledparken skatepark og adskillige andre skateparks i Danmark og internationalt. Han var en del af toppen af den danske skatescene siden 90’erne.

Annonce


Alle skatere i Danmark skylder ham evig respekt efter min mening.

Simon Skipper


Han havde en naturlig besættelse af byrum som parkeringspladser, industriområder og forladte områder - noget, han fandt ud af at kombinere og skabe synergi mellem gennem de to ting, han holdt allermest af - skateboarding og arkitektur.

Respekteret ildsjæl

En af dem, der kendte Søren Nordal Enevoldsen, var Simon Skipper, som fortæller om hans første bekendtskab med skateren.

- Vi holdt til i samme miljø i Århus. Han var en, jeg virkelig så op til, da jeg startede med at skate for 21 år siden. Han var en af dem, der satte tonen på gaden og i miljøet - en man havde respekt for. Alle skatere i Danmark skylder ham evig respekt efter min mening, fortæller Simon Skipper.

Blomster på den røde Plads til minde om skateren og arkitekten Søren Nordal Enevoldsen, som måtte herfra alt for tidligt. Foto: Simon Skipper.

Simon Skipper fortæller, at mange stopper med at skate for alvor, når de bliver omkring de 30 - det var ikke tilfældet med Søren Nordal Enevoldsen, og ifølge Simon Skipper gav det blot endnu mere respekt.

- Han var næsten altid at finde på Den Røde Plads. Her kæmpede han for bedre skate-faciliteter og et bedre skateboard-miljø. Der ligger stadig blomster på pladsen ved et træ, lige hvor Søren især nød at lave tricks. Det gør mig virkelig trist at tænke på, at han ikke er blandt os mere, siger Simon Skipper.

Ifølge Simon Skipper var Søren Nordal Enevoldsen også en mand med humor og et glimt i øjet. Det kom også til udtryk i firmaet Crack Planet, som skateren var med til at starte for et halvt år siden. Crack Planet sælger blandt andet te, som ligner pot - ganske humoristisk og uhøjtideligt ganske i Sørens ånd.

- Han kommer til at mangle i miljøet - han var et samlingspunkt. Det er stadig svært for mig at fatte, at han ikke er her mere. Han var lidt som vores fanebærer. Nørrebro og skate scenen er blevet en vellidt og respekteret mand fattigere, afslutter Simon Skipper.

_

Annonce
112

Har fået nok af vanvidsbilister: Politiet tager nyt våben i brug

Nørrebro

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

58-årig sparket og stukket ned med kniv i København

Alarm 112

To cyklister affyrer skud mod ung mand på Nørrebro

I byen

Kvindemesse begynder at tage form: Billetsalget åbner 16. august

Hærværk

Derfor står de nye rulletrapper stille

Klumme

Da Gerda begyndte at betale for sin værdighed

Sundhed

Ældre får ikke besøg - og raske bliver ikke udskrevet: Sådan rammer sygeplejerske-strejken i København

Klima og miljø

Hokus pokus: Fortov og asfalt renser nu luften ved skole

Nørrebro

Danmarks første te-bar er åbnet på Nørrebro og bag konceptet står en af Københavns bedste bartendere

Kom ind i kampen

Så er de gamle snart på græs igen

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Nørrebro

Kæmpe debat om larm i Nørrebroparken: - Politiet burde skue ned for deres sirener

Annonce