Annonce
Samfund

Fond havde 1,35 mio. kr. i ubrugte tilskudsmidler: Pengene er betalt tilbage

Fonden De Åbne Rum, der har advokat Knud Foldschack som bestyrelsesformand, har i maj og august betalt samlet 1,35 mio. kr. tilbage i ubrugte tilskudsmidler. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fonden De Åbne Rum, der har advokat Knud Foldschack i spidsen, betalte i maj og august ubrugte tilskudsmidler tilbage.

1,35 mio. kr. Det er, hvad Københavns Kommune har opkrævet hos Fonden De Åbne Rum, der driver Folkets Hus på Nørrebro. Beløbet svarer til, hvad fonden i 2019 og 2020 havde i ubrugte tilskudsmidler.

Over for KøbenhavnLIV oplyser Københavns Kommune, at pengene er betalt tilbage.

- Kultur- og Fritidsforvaltningen kan oplyse, at Fonden de Åbne Rum har tilbagebetalt opkrævede tilskudsmidler. Det er sket henholdsvis i maj og i august måned 2021, skriver Solvejg Schultz-Jakobsen, leder af rådhussekretariatet og pressechef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i en mail.

Annonce

KøbenhavnLIV kunne i sidste uge fortælle om millionkravet. Det skete, efter en whistleblower havde henvendt sig til kommunen, fordi personen blandt andet mente, at ubrugte tilskudsmidler i Fonden De Åbne rum 'ikke bliver tilbagebetalt til kommunen', sådan som reglerne ellers foreskriver.

Fonden er nu sat under skærpet tilsyn.

I sin gennemgang af sagen fandt kommunens interne revision, at 'den akkumulerede saldo for uforbrugte tilskudsmidler' ved udgangen af 2019 var 1,5 mio. kr. De har undersøgt perioden 2013-2019. Om hvorfor de penge ikke er betalt tilbage, konkluderer Intern Revision:

- Som hovedregel skal uforbrugte tilskudsmidler tilbagebetales til kommunen til fornyet prioritering, og i de konkrete eksempler ses der ikke at være en plausibel forklaring på, hvorfor det ikke er sket, skriver de.

Knud Foldschack mener, der er en naturlig forklaring på, hvorfor man har haft akkumulerede tilskudsmidler: At man er i gang med at lægge Fonden De Åbne Rum sammen med to andre fonde.

- Vi har søgt om at lægge de tre fonde sammen. Det er noget, der tager lang tid og kræver en masse i forhold til Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen og så videre. Derfor har der været overlap i kommunens budgetår. Så i og med, at den endelige godkendelse ikke er kommet, så har vi været nødt til at sige, at så går bevillingen tilbage, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport og fritid

Fire års kamp kan være tabt på jorden: Det går ud over børn og unge

LIV inviterer

3-2-1 ... Nedtællingen er for alvor begyndt til dette års kvindemesse

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

sports- eller værdipolitik?

Trods kritik: Tilbud om kønsopdelt svømning for børn fortsætter

Samfund

Stjerneadvokat hyrede sig selv for skattekroner - men borgmester kan ikke svare på, om hun synes, det er okay

Byens Bedste LIV

RUST ryster rustet af sig og genåbner med ny energi

Butiksnyt

Silja og Sarah vil være som H&M: Vi vil gøre genbrug attraktivt og tilgængeligt - for alle

Byudvikling

Så er elløbehjul på vej tilbage

Ældre

Beth på barrikaderne: Flere fortjener en tryg alderdom

Samfund

Kåring af verdens bedste bydel: Sammenlignes med Talibans ligestillingspolitik

Byliv

Derfor elsker vi Nørrebro

nærdemokrati

Stine cyklede byen tynd for at samle sine underskrifter: 'Det er alt for svært at få opstillet borgerlister til kommunalvalget'

Annonce