Annonce
Natur

Grønt lys for kunstgræs-bane i Nørrebroparken: Stort grønt område kan blive ædt op

Fredningsnævnet har netop giver kommunen tilladelse til at etablere kunst-græsbaner i Nørrebroparken. Dronefoto: Oliver Förstner
Drømmen om at etablere kunstgræs-baner i Nørrebroparken er kommet skridt nærmere.

Nørrebro er nu et skridt nærmere de nye kunstgræs-baner, som det er planen, der skal anlægges i Nørrebroparken. Fredningsnævnet har netop givet kommunen dispensation til at lave de nye kunstgræs-baner i den fredet park.

Ikke alle er glade for placeringen. Bland andet har Nørrebro Lokaludvalg gjort en indsats for at finde en alternativ placering af banerne - og afventer om dispensationen bliver anket. Sker det, så vil der kunne gå alt fra 6-12 måneder, før der foreligger en endelig afgørelse.

- Vi synes, placeringen af kunstgræs-banerne er virkelig ærgerlig, og vi har prøvet uden held at pege på en bedre placering i parken for at bevare den store græsplæne. Vi vil gerne have flere fritidsfaciliteter i bydelen, men de skal placeres på asfalteret areal og ikke på det grønne, skriver Nørrebro Lokaludvalg i et opslag på Facebook.

Annonce

Ønske om alternativ placering

Der er ikke noget nyt i, at man på Nørrebro bor tæt - og debatten om, hvordan man skal bruge de kostbare kvadratmeter er heller ikke ny. Kommentaren fra Nørrebro Lokaludvalg fik derfor socialdemokratiets politiske ordfører Jonas Bjørn Jensen til at blande sig i debatten på Nørrebro Lokaludvalgs opslag, for han er ikke enig i lokaludvalgets udlægning.

- Vi har længe arbejdet på at få en fodboldbane mere på Nørrebro, for vi er det sted i Danmark, hvor der er færrest kvadratmeter til at spille fodbold på. Samtidig har vi flere børn og unge end de fleste andre byer i Danmark. De seneste år har der været en kæmpe opblomstring i det lokale foreningsliv her på Nørrebro, men det er klart, at der er en grænse for, hvor mange man kan få med i fællesskabet, hvis der mangler baner, skriver Jonas Bjørn Jensen i kommentarfeltet.


Vi har fundet en balance, så mange flere børn og unge kan komme til at spille fodbold og opleve den kæmpe gave, et stærkt foreningsfællesskab er.

Jonas Bjørn Jensen (S)


Han understreger, at de i udvalget har undersøgt alle forslag til alternative placeringer af banerne, som er kommet ind fra Nørrebro Lokaludvalg. Placeringer og forslag som de desværre ikke kunne imødekommes uden at springe rammerne for hvad en fodboldbane kan og må koste at anlægge.

Annonce

Fredet park

Nørrebroparken er fredet i den store park-fredning, som blev foreslået i 2008 og besluttet i 2009. Men det betyder ikke ifølge Jonas Bjørn Jensen, at man ikke kan anlægge boldbaner i parken. Han oplyser, at der i fredningsformålene er skrevet ind, at der skal være plads til rekreative og fritidsformål - og at der skal muliggøres en forbedring af de rekreative formål. Det skal give mulighed for at lave faciliteter til idræt, til fælles grill, til legepladser, til hundeluftning, da det som oftest, er det, man bruger en park til.

- Den nye bane laves med større afstand til træer for at passe bedre på dem. Den bliver lavet uden infill af gummigranulat, og den bliver lavet med nyeste LED-teknologi, for at mindske lysforurening for naboer. Hvilket vi også vil på den gamle bane, når vi alligevel anlægger den nye. Ligesom vi laver foranstaltninger for at mindske spredning af gummigranulat på den gamle bane, i forbindelse med at den nye anlægges, skriver den politiske ordføre og afslutter.

- Det er altid svært at finde balancerne, når vi disponerer de fælles kvadratmeter på Nørrebro. Men her synes jeg vi har fundet en balance, så mange flere børn og unge kan komme til at spille fodbold og opleve den kæmpe gave, et stærkt foreningsfællesskab er.

Nørrebro Lokaludvalg er enig med Jonas Bjørn Jensen i forhold til, at der skal være en balance mellem det grønne og fritidsfaciliteter - noget der er rigtig svær i en så tæt bebygget bydel som Nørrebro. Der er også enighed om, at banerne skal være der, hvor folk bor, så alle har mulighed for at deltage i foreningslivet.

Det er meget tydeligt, at Jonas Bjørn Jensen og Nørrebro Lokaludvalg ikke er enige i denne sag. Dog takker Lokaludvalget Jonas Bjørn Jensen for den gode dialog.

_

Annonce
112

Har fået nok af vanvidsbilister: Politiet tager nyt våben i brug

Nørrebro

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

58-årig sparket og stukket ned med kniv i København

Alarm 112

To cyklister affyrer skud mod ung mand på Nørrebro

I byen

Kvindemesse begynder at tage form: Billetsalget åbner 16. august

Hærværk

Derfor står de nye rulletrapper stille

Klumme

Da Gerda begyndte at betale for sin værdighed

Sundhed

Ældre får ikke besøg - og raske bliver ikke udskrevet: Sådan rammer sygeplejerske-strejken i København

Klima og miljø

Hokus pokus: Fortov og asfalt renser nu luften ved skole

Nørrebro

Danmarks første te-bar er åbnet på Nørrebro og bag konceptet står en af Københavns bedste bartendere

Kom ind i kampen

Så er de gamle snart på græs igen

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Nørrebro

Kæmpe debat om larm i Nørrebroparken: - Politiet burde skue ned for deres sirener

Annonce