Annonce
Brug Byen

Her alle de nyeste spisesteder, du skal skrive på din bucket list i 2022!

Der er komme masser af nye spændende spisesteder til i hovedstaden i løbet af 2021, så der er bare med at komme afsted. Foto: PR /Simbarashe Cha
Vi har samlet et udpluk af alle de nyeste spisesteder i hovedstaden, som du burde lægge vejen forbi i det nye år.

Tag metroen fra enden til anden og besøg din nabokommune eller en bydel du normalt ikke færdes i for at prøve nogle af de mange spisesteder, som åbnede i 2021.

Trods et svingende år i forhold til åbninger og nedlukninger af samfundet, har rigtig mange iværksættere og restauratører alligevel taget chancen åbnet noget nyt, som skaber liv i byen.

Vores anbefalingsunivers Byens Bedste LIV, som holder dig ajour med nye og ukendte spisesteder og oplevelser, ser tilbage på nogle af de nye restauranter, caféer, boder og barer der åbnede i hovedstaden i 2021 og som du stadig kan besøge i 2022.

Annonce

Vesterbro

Brasserie Saì Gòn på Vesterbrogade kræser om traditionelle vietnamesiske smage og råvarer og opfordrer flere til at holde fast i vintage-smagene. Foto: Brasserie Saì Gòn

På hippe Vesterbro er der næsten altid noget nyt at komme efter, og der har også været flere restauranter, caféer og mindre madboder til. Her er noget til en hver smag, men vi har valgt at fremhæve to nye spisesteder, som har gjort særlig indtryk.

Brasserie Saì Gòn

Brasserie Saì Gòn er et vietnamesisk brasserie, baseret på de originale vietnamesiske smage og råvarer.

Retterne er tilberedt ud fra vintageopskrifter, og der arbejdes med smagskonstellationer fra de gamle Sài Gòn dage. Vietnamesisk mad er blid, da den ikke er stærk, som det skønne thaikøkken, hvor alle smagsniveauerne er høje på syre, salt, chili og sukker. Maden er derfor let at gå til og forstå.

På menukortet finder du klassiske retter som pho, nudler og sprøde forårsruller, men med et lille touch af det franske køkken.

Det sammen gælder indretningen, som er i moderne vietnamesisk stil kombineret med franske fornemmelser, vine og delikatesser.

Hvis du er til asiatisk mad eller bare gerne vil prøve noget andet end det du plejer, er Brasserie Saigon helt sikkert et forsøg værd.

Hvor: Vesterbrogade 48

Åbningstider: Tirsdag til lørdag klokken 17.00 – 22.00

Se mere og book bord her.

Dumpo

Restaurant Dumpo åbnede i starten af maj, da vi for alvor måtte spise ude igen.

Restauranten ligger på Sønder Boulevard i stime med mange andre spisesteder, men skiller sig ud med deres menu på enten seks eller 12 serveringer til henholdsvis 250 og 395 kroner.

Det skal være hyggeligt og afslappende for gæsterne, når de besøger Dumpo, fortæller Jonas Herlitschek. Foto: Mynthe Villadsen

Maden byder på en masse småretter med blandt andet hummer, tatar og kammusling, og du kan selv plukke de retter fra menuen, du vil have serveret. Menuen bliver skiftet cirka hver anden måned og serveres med naturvin.

Retterne tilberedes i et lille køkken på blot 6 kvadratmeter, men der er hverken tale om spansk, -nordisk -eller asiatisk køkken, men mad der er inspireret fra hele verden, hvor menuerne varierer fra gang til gang.

Hvor: Sønder Boulevard 58, 1720 København V
Åbningstider: Tirsdag til torsdag 17.30 – 00.00 og fredag og lørdag til klokken 02.00
Læs mere om Dumpo og book her

Østerbro

Trianglen vinbar åbnede i sommers, hvor deres fortorv var populært i de varmen eftermiddagstimer. Foto: Sine Bindslev Caspersen.

Speltmødrene har ry for at vogte over Østerbro, men i 2021 er den fredfyldte bydel blevet beriget med både en vinbar og en ny cocktailbar, som stor set deler samme beliggenhed.

Trianglen 7

I 135 år frem mod 2016 lå udskænkningssted fra 1886 Café Røde Lygte på adressen Trianglen 7. Så overtog Vinbar Pasteur, og sommeren 2021 blev det Theis Skånstrøm, Lasse Emil Værebro og Kristine Qvist’ tur til at overtage lejemålet, som fik navnet 'Trianglen 7'.

De har alle tre vin som passion og har hver deres nicher. Kristine Quist producerer i forvejen selv vin i Toscana, mens Theis Skånstrøm har fokus på mere ukendte områder, for eksempel Kroatien, mens Lasse Emil Værebro især har blik for de kendte vindistrikter i Italien og Frankrig, hvor han søger særlig kvalitet.

Priserne på et glas spænder fra 75 kroner til 160 kroner, hvor der både er rød, hvid, rose og orangevin at vælge imellem samt øl og cocktails, hvis man er mere til den slags.

Trianglen 7 byder også på en bid mad i form af forskellige tapas, toast og tatar.

Hvor: Trianglen 7, Østerbro

Åbningstider: tirsdag og torsdag fra klokken 16.00 og fredag og lørdag fra 15.00 med lukketid klokken 22.00 alle dage.

Se mere om Trianglen 7 her.

Kintsugi

Kintsugi cocktail bar åbnede i foråret i Nyhavn i Karma Sushis baggård, men efter problemer med udlejeren er Kintsugi nu genåbnet på Trianglen i Karma Sushis kælderlokaler.

Ejerne Mathias Andersen (th) og Christian Gloerfelt-Tarp foran indgangen til Kintsugi Cocktail bar på Trianglen 4. Foto: Sine Bindslev Caspersen.

Den nye cocktailbar hører egentlig til Karma Sushi, men du kan sagtens besøge den nye bar, uden at have bestilt bord i restauranten. Kommer du ind fra gaden, møder du først en dør tildækket af lilla blomster, som fortsætter ned til Karma Sushis cocktail lounge.

Det særlige ved Kintsugi, er, at alt spiritus er fra asiatiske eller skandinaviske producenter. Derfor indeholder en klassisk cocktail, som eksempelvis White Russian, soyamælk og kaffelikør i stedet for vodka og fløde.

Ved du ikke, hvad du skal vælge, kan du også bede om en freestylet mocktail, hvor bartenderen hjælper med at sammensætte en cocktail efter din smag.

Priserne på cocktails ligger fra 85 til 135 kroner.

Hvor: Trianglen 4

Åbningstider: onsdag 16.00 – 23.00, torsdag 16.00 – 00.00, fredag og lørdag klokken 16.00 – 02.00

Se mere om Kintsugi her.

Aarstidernes butik og spiseri

Den populære madkasse ordning, som er kendt for deres grønne fokus og lette retter til alle familieformer åbnede i midten af december en ny butik og cafe på Classensgade.

Aarstiderne flytter gården ind til byen, hvor Søren Ejlersen og de andre fredag den 10. december åbner et fysisk venue i Classensgade på Østerbro, som bliver et nyt, grønt mødested for københavnerne. Foto: Presse

Her kan københavnerne handle grønt og godt ind, fylde kurven med madretter, som man kender det fra Aarstidernes madkasser, bare til en enkelt dag eller endnu bedre sidde og spise madvarer direkte fra en af gårdbutikkerne tilberedt af et ungt kokketeam.

Der vil både være morgen, middag -og aftensmad at spise i den nye butik, hvor du sidder mellem friske grøntsager og økologiske kolonialvarer.

Hvor: Classensgade 26

Åbningstider: Mandag til fredag 08.00 - 20.00, lørdag og søndag 10.00 - 20.00

Se mere om Aarstidernes butik og spiseri her.

Nørrebro

En prominent ejerskare er gået sammen og åbnet restaurant Lago ved Søerne i København, hvor mad og drikke afhænger af sæsonen og de ansattes påfund. Foto: Sine Bindslev Caspersen.

Man må sige at 2021 blev et godt år for Nørrebro - i hvert fald når man tænker på, at bydelen blev kåret til verdens bedste af rejsemagasinet Time Out på grund af bydelens mangfoldighed og gode blanding af kultur, -mad -og drikkesteder.

Restaurant Lago

Nørrebro fik i december en ny hip restaurant ved Peblinge Sø, som faktisk i højere grad kan betegnes som en vinbar med mad.

Maden består hovedsagelig af grøntsager, men er også en del fisk og skaldyr på menuen. Du vil findes faste signaturrettet og snacks, men med sæsonprægede råvarer og en køkkenchef der elsker at freestyle, kan du aldrig vide, hvad der er på menuen i næste uge.

Så hvis du er klar på at indtage mad og naturvin fra et spisesteder, der i den grad skriger "Nørrebro", skal du sætte kursen mod Lago.

Hvor: Korsgade 1

Åbningstider: Tirsdag til lørdag klokken 15.00 - 24.00.

Se mere og book bord hos Lago her.

KUKU

I Nordvest er vi i 2021 blevet beriget med en iransk madvogn, hvor en en fyr på 30 år til manges overraskelse laver ægte iransk mormor-mad.

Iranske nationalretter fra KUKU. Foto: Rebecca Veinø Johansen

Manden bag mormorretterne, Sean Pakbaz, fortæller, hvordan det hele startede med en gryde iransk risret 'Lubia Polo', som han solgte på Det Grønne Loppemarked.

Nu har han sin egen madvogn ved Nørrebro centeret, hvor han hver dag laver den iranske nationalret ghorme sabzi samt andre traditionelle iranske retter.

Hvis ikke lige du kommer forbi Nørrebro, kan du bestille mad fra KUKU hos Wolt, hvor en omgang ghorme sabzi koster 139 kroner.

Hvor: Lygten 2

Åbningstider: Alle dage klokken 12.00 - 20.00

Se mere om KUKU her.

Indre By

The Socialist og Bobo Food Studio's ekstravagante bar ligger i midten af den åbne lobby med kig helt op til fjerde sal. Foto: The Socialist & Bobo Food Studio.

I Indre By er altid gang i noget nyt, så det er svært at vælge mellem alle de mange spise -og drikkesteder, der åbner op i løbet af et år. Dog er der et par stykker, som gjorde sig ekstra bemærket.

Bobo Food Studio

Måske husker du det tidligere Hotel Herman K og Kadeau’s restaurant Roxie i Indre By lige over for Magasin. Nu er den gamle transformerstation, som en gang forsynede byen med strøm, omdannet til et nyt luksus hotel kaldet The Socialist og i underetagen finder du Bobo Food Studio.

Hos Bobo Food Studie er der bogstavelig talt højt til loftet. Der er tale om tre etager at bolte sig på med både restaurant, tagterrasse, bar og vinkælder i ganske spektakulære omgivelser.

Du kan sagtens komme ind fra gaden til en enkelt cocktail i den smukke bar eller bestille a la carte retter som byder på pasta, -pizza, fisk -og skaldyrsretter.

Vil du have en helaftens oplevelse skal prøve Bobos 'Food Studio Experience', som er en komplet oplevelse af den smukke bygnings mange facetter, mens du forkæles med spændende anretninger og smagfulde vine.

Hvor: Bremerholm 6

Åbningstider: Alle dage fra 07.00 - 00.00

Se mere om Bobo Food Studio og bestil bord her.

Cinnister

Kager og andet bagværk er virkelig noget, som vækker interesse hos københavnerne og der popper hele tiden nye bagerier op. Ét af dem i Indre By er Cinnister, som laver alle deres snegle og snurrer af wienerbrød frem for bløddej for at gøre kagerne endnu saftigere.

Cinnister i Kronprinsensgade tilbyder højbelagte cookies, snegle og snurrer propfyld med cremer, karamel og meget andet sødt. Foto: Sine Bindslev Caspersen.

Og for det ikke skal være nok, fylder de kagerne med karamel, matchacreme, æblefyld, smørcreme, chokolademousse eller tyk glasur indeni og ovenpå.

Faktisk er alt bagværk hos Cinnister er vegansk, men det kan bestemt ikke smages at både mælk og smørcreme er plantebaseret.

Hvor: Kronprinsensgade 4

Åbningstider: Mandag til fredag klokken 10.00 - 18.00 og lørdag til klokken 17.00

Se mere her.

Amager

Kom og oplev den hyggelige stemning både inde og ude på toppen af Zoku Hotel. Foto: PR

På Amager er der sket meget i det forgange år, og man kan mærke, at øen ønsker mere end bare pizzaer og sandwiches. Der er nemlig åbnet mange spisesteder, som ønsker at højne bylivet på Amager og tiltrække folk fra andre dele af hovedstaden.

Zoku Hotel

Et af stederne som lægger stor vægt på invitere og inkludere beboere såvel som udefrakommende gæster er det nye Zoku Hotel.

Alle er nemlig velkommen til at anvende fællesområderne på toppen af hotellet til arbejde, bestille mad fra restauranten eller benytte den store tagterrasse, som er fyldt med planter, små bassiner, hængekøjer og kulørte lamper.

Zoku har i det forgangne år haft kalenderen fyldt med gin-torsdage, kitchen take overs, rooftop jazz sessions og yoga-brunch, og der er allerede nye arrangementer klar i 2022.

Hvor: Amagerfælledvej 108

Åbningstider: Rooftoppen er åben alle dage klokken 07.00 - 23.00

Se mere om Zoku Hotel her.

Pulpo

Et andet sted, som også har ambitioner om at være samlingspunkt for amagerkanerne når de skal have god mad og cocktails, er restaurant Pulpo, som  ligger nær Amager Strandpark.

Et udpluk af retterne: to forskelligt tilberedte blæksprutter, blomkålspizza og ceviche. Foto: Sine Bindslev Caspersen.

Pulpo betyder blæksprutte, da menukortet indeholder flere serveringer med det mangearmede maritime bløddyr samt mange andre retter , som primært er inspireret fra det spanske og italienske køkken.

Hvor: Amager Strandvej 82

Åbningstider: Tirsdag til søndag fra klokken 12.00.

Se mere her.

Sydhavnen

Barista Malcolm har gjort en servering klar til kunder, der har sat sig ude i solskinnet. Foto: Hanne Bjørton

Sydhavnen er et område i rivende udvikling, hvad angår boliger og nu også spisesteder, da SydhavnenLIV har kunne berette om flere ny vinbarer, restauranter og caféer som for nylig er åbnet i København S.

Nachbar Barista og Bagværk

Kaffebaren Nachbar har siden sankthans forkælet Engholmene med brød, kaffe og frokost.

Det er en klassisk kaffebar med udkig til holmene med alle de velkendte kaffevarianter samt simple retter, eksempelvis en bolle med ost og smør til 25 kroner eller sandwich med koldrøget laks og smøreost til 65 kroner. Det er vist noget alle kan forstå og være med på.

Hvor: Martin Luther Kings vej 19

Åbningstider: Alle ugens dage klokken 07.00 -18.00

Læs mere om Nachbar her.

Anløbet vinbar

Efter lang tids venten på en bevilling har vinbaren 'Anløbet' på Lyngholm endelig åbnet.

Den hvide, kirkeagtige bygning, der har fungeret som pumpestation for Amager, har stået i Københavns Havn siden 1923 og blev før opførelsen af Engholmene pillet varsomt ned og er siden genopført.

Vinbaren 'Anløbet' er nu åbnet i den genetablerede bygning Druknehuset på den yderste del af Lyngholm på Engholmene. PR-foto

Den lille bygning er nu blevet til en vinbar i to etager kaldet Anløbet og kommer i det nye år til at fungere i samspil med den større vinbar 'Klase', der skal åbne i det moderne byggeri ved siden af. Ifølge Geppetto Group, som forpagter begge steder, åbner Klase i marts 2022.

Hvor: Christian Langs Plads 16

Åbningstider: Onsdag til lørdag klokken 14.00 - 20.00 og søndag klokken 12.00 - 17.00

Se mere om Anløbet her.

Frederiksberg

Sol & Luna Solbjergvej 8 Anders Vendelbo og Anders Strier. Foto Bo Børresen

Byen i byen, Frederiksberg, er også et eftertragtet område at åbne restaurant eller café, og der er da også kommet nye til. Her er et par af dem, som du burde ligge vej forbi i løbet af 2022.

Sol & Luna

I august fik åbnede makkerparret Anders Vendelbo og Anders Strier, som også har restaurant Polly på Gammel Kongevej og restaurant Frank i Ny Adelgade, endnu et spisested kaldet Sol & Luna.

Menukortet hos Sol & Luna er stærkt inspireret af de sydeuropæiske køkkener, hvor de serverer alt fra confiteret blæksprutte og rå og marineret fisk til gnocchi og pasta.

Den nye restaurant er et sted, hvor man kan droppe forbi til et glas vin, en cocktail og lidt snacks i solen. Spisestedet er sydeuropæisk inspireret, hvor man enten kan snuppe en enkelt ret eller to eller gå all-in og prøve kræfter med ni serveringer til 425 kroner.

Hvor: Solbjergvej 8

Åbningstider: Mandag til lørdag klokken 17.30 - 22.00

Se mere og book bord hos Sol & Luna her.

Café Korn

På hjørnet af H.C. Ørsteds Vej og Gammel Kongevej, hvor bolig- og interiørvirksomheden Klüver Dehli tidligere lå, åbnede der i oktober en ny café ved navn Café Korn.

Café Korn er åbnet på Frederiksberg. Foto: Julie Stougaard

Konceptet Korn To-Go på Frederiksberg tager udgangspunkt i, at du kommer ind, får din mad i løbet af to-tre minutter og så forlader caféen. Men i caféen på Frederiksberg er der mulighed for at sidde og nyde sin mad, hvor er plads til et par og tyve siddende kunder, plus pladser udenfor til sommer.

Café Korn tilbyder alt fra morgenmad til sandwich, salater, smørrebrød og tapas, hvor de to ejere har udvalgt de bedst mulige råvarer til deres retter for eksempel rugbrød fra Gilleleje Havn, oksespegepølse fra Dalsbakkegård ved Rørvig og most og marmelader fra Sidinge Gårdbutik ved Vig.

Hvor: Gammel Kongevej 100

Åbningstider: Mandag til søndag klokken 09.00 - 18.00

Se mere om Café Korn her

Annonce
Månedens Buket

Hvis du kender typen, skal du ikke holde dig tilbage

Nørrebro

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byggeri

Stort byggeprojekt nedlægger 62 parkeringspladser: - Det bliver et trafikalt kaos

Alarm 112

Mand er stabil efter knivstikkeri ved søerne i København

efterlysning

Efterlyst kvinde fundet - politiet afblæser efterlysning

Nørrebro

Zoulikha ledte efter fleksjob i fem år: Nu syr hun sine egne produkter i baggården

Dall: Wammen fik sin aftale, Sofie Carsten sit arbejdsbud - og Ellemann og Pape fik vist sammenhold

Byggeri

Slaget om den grønne baggård på Jagtvej er næsten tabt: Sådan sikrer vi resten af Nørrebros oaser

Corona For abonnenter

Syge pædagoger tvinger institutioner i knæ: Nu tages drastiske midler i brug

112

Politiet massivt tilstede på Assistens Kirkegård: En person pågrebet

Kronik: Hvorfor kan min datter ikke få dansk statsborgerskab på grund af en enkelt fejl?

Første dag

Socialborgmester, Karina Vestergård Madsens, første besøg på Nørrebro: - Der skal ikke kun afsættes penge til konflikter

Shopping For abonnenter

Hejdi undrer sig over navn på bycenter: Det nuværende navn er misvisende og direkte forkert

Annonce