Annonce
Sport

Hjulmand: Eriksen så de sidste ti minutter af Finland-kamp

Danmarks træner Kasper Hjulmand ved mandagens træning i Helsingør. En god en af slagsen, siger Hjulmand, der forventer en endnu bedre træning tirsdag. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Kasper Hjulmand melder om flere og flere gode minutter i landsholdslejren. Fokus er på kampen mod Belgien.

Det danske fodboldlandshold møder torsdag Belgien i Parken, men fokus har i langt overvejende grad været på holdkammeraten Christian Eriksens helbred efter lørdagens situation i kampen mod Finland, hvor Eriksen fik hjertestop.

Tirsdag gav Eriksen selv en melding på de sociale medier om, at han har det godt efter omstændighederne, og de positive meldinger fra og om Eriksen gør det muligt for de øvrige spillere og trænere at koncentrere sig om det sportslige.

- Det giver rigtigt meget. Det er uvirkeligt at høre, at han så sidste ti minutter af kampen, siger landstræner Kasper Hjulmand ved tirsdagens presseseance i EM-lejren.

Annonce

- Det giver endnu et skridt mod, at vi kan samle os. Vi kan koncentrere os mere og mere om fodbold og forberede os til kampen. Vi kan tillade os at fokusere på de følelser, man skal have i en kamp, med god samvittighed. Det betyder alt, at Christian har det godt, siger Hjulmand.

Han fortæller om en mandag, hvor træningen blev bedre og bedre, og efter træningen voksede antallet af gode minutter på hotellet.

Alt sammen, fordi Eriksen har det godt. Staben og spillerne i lejren er løbende i kontakt med Eriksen, og de positive tilkendegivelser fra Eriksen smitter af på alle andre, fortæller landstræneren.

- Minutterne, hvor vi er glade og lettede, kommer der flere og flere af. I dag vil vi tage endnu et skridt, og lige nu er jeg fokuseret på at hjælpe spillerne med at forberede sig på kampen mod et af verdens bedste hold, siger Hjulmand.

Hjulmand understreger, at episoden med Eriksens kollaps ikke bare er noget, man ryster af sig.

- Men det var en god dag i går, og det bliver en endnu bedre dag i dag, siger Hjulmand tirsdag.

Landsholdet træner tirsdag klokken 11 i Helsingør og spiller torsdag klokken 18 mod Belgien i Parken.

Danmark tabte 0-1 til Finland i lørdagens kamp, der blev genoptaget efter en lang afbrydelse.

Efter torsdagens kamp mod Belgien venter Rusland i Danmarks sidste EM-gruppekamp, der spilles mandag i Parken.

/ritzau/

Annonce
112

Har fået nok af vanvidsbilister: Politiet tager nyt våben i brug

Nørrebro

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

58-årig sparket og stukket ned med kniv i København

Alarm 112

To cyklister affyrer skud mod ung mand på Nørrebro

I byen

Kvindemesse begynder at tage form: Billetsalget åbner 16. august

Hærværk

Derfor står de nye rulletrapper stille

Klumme

Da Gerda begyndte at betale for sin værdighed

Sundhed

Ældre får ikke besøg - og raske bliver ikke udskrevet: Sådan rammer sygeplejerske-strejken i København

Klima og miljø

Hokus pokus: Fortov og asfalt renser nu luften ved skole

Nørrebro

Danmarks første te-bar er åbnet på Nørrebro og bag konceptet står en af Københavns bedste bartendere

Kom ind i kampen

Så er de gamle snart på græs igen

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Nørrebro

Kæmpe debat om larm i Nørrebroparken: - Politiet burde skue ned for deres sirener

Annonce