Annonce
Alarm 112

Jimmi og Dollar Levakovic udvises af Danmark

Fire medlemmer af den stærkt kriminelle familie Levakovic er fredag ved Retten i Glostrup dømt for en stribe tricktyverier mod ældre. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
To mænd fra Levakovic-familien udvises som følge en række tricktyverier mod ældre under påskud af corona.

Fire tiltalte fra Levakovic-familien får i alt 16 år og 9 måneders fængsel fredag ved Retten i Glostrup.

Det gør de for tricktyverier begået mod ældre med baggrund i coronakrisen.

Jimmi og Dollar Levakovic udvises af Danmark til Kroatien, hvor de er statsborgere.

Annonce

Deres tante Silvia Winther får fem års fængsel. Hun var den eneste, der blev dømt for røveri.

Ud over udvisningerne med indrejseforbud i ni år til Jimmi og Dollar idømmes de henholdsvis fem år og seks måneders fængsel og tre år seks måneders fængsel.

Og Santino Levakovic får to år og ni måneders fængsel.

Tricktyverierne i den aktuelle sag blev lavet ved, at de tiltalte udgav sig for at være fra kommunen. De påstod, at de kom for at hjælpe med at spritte af, og på den måde fik de adgang til de ældres boliger.

I Retten i Glostrup argumenterer Jimmi og Dollar for, at de ikke har nogen tilknytning til Kroatien, og at deres børn bor i Danmark.

Forsvareren for Jimmi Levakovic, Michael Juul Eriksen, lagde under sin procedure vægt på, at den kriminalitet, de har begået, ikke er alvorlig nok til en udvisning.

- Selvfølgelig er det synd for de her ældre, men vi må også tage de nøgterne briller på, og det her er altså ikke så alvorlig kriminalitet, som myndighederne forsøger at gøre det til, siger Michael Juul Eriksen.

De fire har allerede siddet varetægtsfængslet i omkring 16 måneder, hvilket skal fraregnes deres straf.

De tiltalte har udbedt sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

Levakovic-familien er velkendt af både politi og domstolsvæsen. Flere medlemmer af familien er idømt en række domme for forskellig kriminalitet.

/ritzau/

Annonce
Alarm 112

Politichef: Stor sexafpresningssag blev efterforsket for dårligt

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sankthansbål risikerer at blive aflyst: Beredskabet planlægger pressemøde

Annonce