Annonce
Samfund

Preben blev truet og fik revet sin mobiltelefon ud af hånden: - Hvor meget skal vi finde os i?

Pladsen under banebuen er trang, når det har regnet og gadesælgerne står i tørvejr. Foto: Preben Nielsen
Preben fik revet sin telefon ud af hånden, da han filmede under bane-broen på Lyngsies Plads. Han kan ikke forstå, at politiet ikke gør en større indsats for at skabe tryghed.

Hvor går grænsen - og hvad skal vi finde os i?

Ordene kommer fra Preben Nielsen. Sammen med en håndfuld andre som NørrebroLIV/NordvestLIV har talt med, er han af flere omgange blevet antastet af en eller flere gadesælgere på Lyngsies Plads.

Senest fik Preben Nielsen revet sin telefon ud af hånden og fik smidt blommer og loppefund efter sig, da han flygtede fra stedet.

Annonce

Jeg ved godt, at jeg nemt kan komme til at lyde som en bitter mand. Det er jeg ikke. Jeg ønsker blot at kunne gå på gaden, uden at skulle føle mig utryg - om jeg tager billeder, filmer eller bare passerer for at hente mine frikadeller i Føtex.

Preben Nielsen

Forud for hændelsen havde Preben Nielsen taget sin telefon op for at filme det, som han betegner som et grotesk scenarie.

Der havde efter et skybrud samlet sig en stor vandpyt under bane-broen, som gadesælgerne sad på hver side af - pladsen var trang. Det groteske lå i, at folk som skulle passere under bane-broen skulle kante sig forbi gadesælgerne, hvis de ikke ønskede at få våde fødder. Det så yderst urimeligt ud, og Preben ville forevige miseren.

- Jeg ved godt, at jeg nemt kan komme til at lyde som en bitter mand. Det er jeg ikke. Jeg ønsker blot at kunne gå på gaden, uden at skulle føle mig utryg - om jeg tager billeder, filmer eller bare passerer for at hente mine frikadeller i Føtex. Hvor meget skal vi finde os i, siger Preben Nielsen.

Preben fik efter en tid tage sin telefon tilbage, men var rystet efter episoden. Han anmeldte straks hændelsen, og der kom betjente til stedet. Da politiet ankom var sælgerne spredt for alle vinde.

Det er Preben Nielsen en gåde, at politiet ikke gør en større indsats for at komme salg og utryghed til livs på Lyngsies Plads.

Uacceptabel opførsel

Vi har spurgt Københavns Politi, hvad man som borger skal finde sig i, og om de mener, at deres indsats på Lyngsies Plads er tilstrækkelig, som den er i dag.

- Det er en uacceptabel opførsel. Vi har løbende sat ind over for ulovligt gadesalg på Lyngsies Plads og under bane-broen – og vi accepterer ikke, at borgere bliver udsat for utrygheds-skabende adfærd fra de personer, der opholder sig under broen. Vi holder øje med, hvad der foregår i passagen, siger Carsten Reenberg, politikommissær fra Nordvest Nærpoliti.

Hvilken problematik er for jer den største på Lyngsies Plads?

Københavns Politi har en løbende indsats ved Lyngsies Plads og Nørrebro Station, der sætter ind mod utrygheds-skabende adfærd, ulovligt gadesalg og en andre udfordringer, som vi støder på i området. Man kan ikke adskille de forskellige problematikker – de hænger sammen, og derfor er vores indsats tilsvarende flerstrenget, skriver Københavns Politi.

Hvad skal man gøre, hvis man oplever trusler eller føler sig utryg i en konkret situation?

Hvis nogen oplever en konkret situation med truende adfærd fra gadesælgerne, vil jeg opfordre til, at man straks anmelder det på telefon 1-1-4. Desuden kan borgere med generelle bekymringer eller spørgsmål til nærpolitiet kontakte Din Betjent i området på telefon 61 55 21 43, siger Carsten Reenberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport og fritid

Fire års kamp kan være tabt på jorden: Det går ud over børn og unge

LIV inviterer

3-2-1 ... Nedtællingen er for alvor begyndt til dette års kvindemesse

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

sports- eller værdipolitik?

Trods kritik: Tilbud om kønsopdelt svømning for børn fortsætter

Samfund

Stjerneadvokat hyrede sig selv for skattekroner - men borgmester kan ikke svare på, om hun synes, det er okay

Byens Bedste LIV

RUST ryster rustet af sig og genåbner med ny energi

Butiksnyt

Silja og Sarah vil være som H&M: Vi vil gøre genbrug attraktivt og tilgængeligt - for alle

Byudvikling

Så er elløbehjul på vej tilbage

Ældre

Beth på barrikaderne: Flere fortjener en tryg alderdom

Samfund

Kåring af verdens bedste bydel: Sammenlignes med Talibans ligestillingspolitik

Byliv

Derfor elsker vi Nørrebro

nærdemokrati

Stine cyklede byen tynd for at samle sine underskrifter: 'Det er alt for svært at få opstillet borgerlister til kommunalvalget'

Annonce