Annonce
KV21

Sådan endte valget i København: Få det fulde overblik

Enhedslisten bliver valgets helt store vinder i København. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Enhedslisten og Konservative er de store vindere ved årets kommunalvalg i Københavns Kommune. Socialdemokratiet står til at få overborgmesterposten trods en markant tilbagegang.

Socialdemokratiet er ikke længere det største parti i Københavns Kommune. Ved tirsdagens valg til Borgerrepræsentationen tabte Liste A mere end hver tredje stemme i forhold til det seneste valg for fire år siden.

Dermed bliver Socialdemokratiet blot repræsenteret med ti mandater på rådhuset.

Enhedslisten brager til gengæld frem og bliver valgets store vinder. Partiet med Line Barfod som spidskandidat får lige omkring hver fjerde stemme i hovedstaden og får dermed 15 mandater. Det betyder, at Enhedslisten får to borgmesterposter og er Københavns største parti.

Annonce

Også Konservative kan glæde sig over en markant fremgang. Partiet har mere end fordoblet antallet af stemmer i forhold til det seneste valg og får otte mandater. Det betyder, at den konservative leder Jakob Næsager bliver borgmester. Også Radikale og SF går frem.

Mens Enhedslisten og Konservative må regnes for de store vindere, bliver det til en ventet vælgerlussing til Alternativet, der mister 7,6 procent af stemmerne. Også Dansk Folkeparti står til en markant tilbagegang og er i den kommende fireårige periode kun repræsenteret med et mandat på rådhuset. Det samme er Liberal Alliance. Venstre mister et mandat og har fremover fire pladser.

Nye Borgerlige har haft massiv fremgang. De vokser nemlig til dobbelt størrelse målt på vælgertilslutning i København, og sikrer sig dermed en plads i Borgerrepræsentationen.

Med en fremgang på 1,1 procent stiger Nye Borgerlige fra 1 procent af stemmerne i København ved valget i 2017 til 2,1 procent ved dette valg. Det betyder, at de nu er større end Dansk Folkeparti her i Hovedstaden.

Borgmesterkabalen

Tidligt onsdag morgen gik borgmesterkabalen op, efter alle partier med plads i Borgerrepræsentationen - på nær Nye Borgerlige - havde siddet om forhandlingsbordet.

Her kan du få forklaringen på, hvorfor borgmesterposterne blev fordelt, som de gjorde. Det tager tre minutter.

Borgmesterkabalen

Overborgmester: Sophie Hæstorp, Socialdemokratiet

Teknik- og miljøborgmester: Line Barfod, Enhedslisten

Børne- og ungdomsborgmester: Jakob Næsager, De Konservative

Socialborgmester: Karina Vestergård Madsen, Enhedslisten

Sundheds- og omsorgsborgmester: Sisse Marie Welling, SF

Beskæftigelses- og integrationsborgmester: Cecilia Lonning-Skovgaard, Venstre

Kulturborgmester: Mia Nyegaard, De Radikale

Jakob Næsager var en af de første borgmestre til at sætte ord på sin post. Det gjorde han i en opdatering på sin egen Facebook-side.

- Jeg er glad og stolt over, at så mange københavnere har betroet os deres stemme og vist os konservative denne tillid. Vi vil bruge fremgangen til at arbejde for en folkeskole i landets top, metro til alle bydele og til at bevare parkeringspladserne til københavnerne, samt sikre at byens børn ikke længere skal stå på venteliste for at dyrke idræt pga. manglende faciliteter, lyder det blandt andet fra den nye børne- og ungdomsborgmester.

De personlige stemmetal forventes optalt i løbet af onsdagen.

Her er valgresultatet:

Annonce
Børneliv

Far om udskældt institution: Jeg har fuld tiltro til pædagogerne

Nørrebro

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Spørg os

Jens er overrasket: Så mange parkeringslicenser er der udstedt på Nørrebro

Børneliv

Psykolog: Omsorgssvigt i daginstitutioner kan have fatale konsekvenser

Nørrebro

Byens Bedste LIV anbefaler: Det skal du opleve i weekenden

Miljø

Nyt initiativ: Opgør med sindssyg forbrugsfest

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Byudvikling

Stor totalrenovering tæt på Nørrebro Station

Byudvikling

Almen alliance vil befri Nørrebro

Kultur

På Nørrebro bor Danmarks Dan Brown

Støtteparti indkalder statsminister til hasteforespørgsel: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke

Corona

Her kan du få hurtigtest og PCR-test tættest på Nørrebro

Byudvikling

Så er der nyt om S-skiltet på Nørrebro Station

Annonce