Annonce
Nørrebro

Som om de var skrald: Flere dumper kæledyr i naturen

Den sunde og søde maltheserhvalp Lillith blev efterladt i en transportkasse, med alle sine ting og en seddel med besked om, at ejerne ikke måtte tage hvalpen med ind i Sverige, da den var for lille til at få rabbies-vacination. Foto: Dyrenes Beskyttelse
Som noget nyt efterlades hundehvalpe også til uvis skæbne, viser tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

For første gang når Dyrenes Beskyttelse flere end 600 henvendelser om såkaldte papkassedyr på et år. 'Papkassedyr' er sager med dyr, der er blevet efterladt af deres ejere.

Langt størstedelen er de dumpede dyr er katte, men som noget nyt er en del hundehvalpe også blevet dumpet.

Tendensen med dumpede hundehvalpe falder sammen med, at foreningens internater i år har fået mange henvendelser fra hvalpeejere, som alligevel ikke magter at være hundeejere og ønsker hjælp til at finde et nye hjem til deres hvalp.

Annonce

Tidligere har det ellers været et særsyn, at ejere indleverede hvalpe på under ét år.

- Det er en bekymrende udvikling. Det tyder jo på en brug-og-smid-væk-kultur omkring kæledyr, siger Jens Jokumsen, der er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

Det er i hvert fald ikke dyrene, der er hoppet ned i kassen og har tapet den til

Jens Jokumsen, familiedyrschef Dyrenes Beskyttelse

Dyre hvalpe

Priserne på en hundehvalp er høje. Men en gennemgang af sagerne viser, at de dumpede hvalpe ofte er syge.

Andre gange er hundene tilsyneladende blot til for meget besvær. Det var tilfældet med matheserhvalpen Lillith på 10 uger, der blev fundet i en papkasse med en seddel om, at den var for lille til at få en rabiesvaccination og derfor ikke kunne komme med til Sverige.

Jens Jokumsen understreger, at der kan være mange grunde til, at folk giver fortabt og efterlader deres hund, kat eller andre kæledyr i det fri.

- Flytning, skilsmisse, allergi, ændrede arbejdsforhold er nogle af de forklaringer, vi ofte hører på, at folk ikke vil beholde kæledyret og indleverer det til os. Men nogle dumper simpelthen dyret i det fri, fortæller Jens Jokumsen.

Annonce

Der er hjælp at få

Det er meget forskelligt, hvor de efterladte dyr bliver stillet. Men fælles for dem er, at de er blevet skrottet.

- Det er i hvert fald ikke dyrene, der er hoppet ned i kassen og har tapet den til, som Jens Jokumsen siger.

Hvis man ikke magter at videresælge eller tilbagelevere sit kæledyr, appellerer han til, at man kontakter Dyrenes Beskyttelses vagttelefon på nummer 1812. Der vil man typisk indenfor 48 timer modtage hjælp.

- Der er nogle mennesker, hvis tilværelse er væltet, der desværre ikke rækker ud efter den hjælp, vi kan tilbyde. Men hjælpen er ikke mere end et telefonopkald væk, siger han.

Annonce
Månedens Buket

Hvis du kender typen, skal du ikke holde dig tilbage

Nørrebro

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byggeri

Stort byggeprojekt nedlægger 62 parkeringspladser: - Det bliver et trafikalt kaos

Alarm 112

Mand er stabil efter knivstikkeri ved søerne i København

efterlysning

Efterlyst kvinde fundet - politiet afblæser efterlysning

Nørrebro

Zoulikha ledte efter fleksjob i fem år: Nu syr hun sine egne produkter i baggården

Dall: Wammen fik sin aftale, Sofie Carsten sit arbejdsbud - og Ellemann og Pape fik vist sammenhold

Byggeri

Slaget om den grønne baggård på Jagtvej er næsten tabt: Sådan sikrer vi resten af Nørrebros oaser

112

Politiet massivt tilstede på Assistens Kirkegård: En person pågrebet

Corona For abonnenter

Syge pædagoger tvinger institutioner i knæ: Nu tages drastiske midler i brug

Kronik: Hvorfor kan min datter ikke få dansk statsborgerskab på grund af en enkelt fejl?

Første dag

Socialborgmester, Karina Vestergård Madsens, første besøg på Nørrebro: - Der skal ikke kun afsættes penge til konflikter

Annonce