Annonce
Sport

Manchester Uniteds reserver taber og sender guldet til City

Leicester-spillerne kunne juble, da de slog Manchester United med 2-1 og samtidig sendte mesterskabet til Manchester City. Foto: Dave Thompson/Reuters
Manchester City er engelsk mester, efter at Manchester United tabte med 1-2 til Leicester i Premier League.

Manchester City sikrede sig tirsdag det engelske mesterskab for syvende gang i klubbens historie.

Det skete, uden at City-spillerne var på banen, da de nærmeste forfølgere fra Manchester United tabte med 1-2 til Leicester. Dermed kan United ikke længere nå at indhente City, der er ti point foran med tre spillerunder igen.

Mens mesterskabet nu er afgjort, er der stadig spænding om top-4, der giver adgang til Champions League i den kommende sæson.

Sejren til Leicester betyder, at Kasper Schmeichel og co. rykker op på tredjepladsen med to point ned til Chelsea og otte point til West Ham.

Både Chelsea og West Ham har dog spillet en kamp mindre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce