Annonce
Politik

Vikingehær, hamp og kærlighed: Se hvem du kan stemme på til valget

Når der er kommunalvalg i København, er der altid flere muligheder på stemmesedlen end til folketingsvalg. Arkivfoto: Martin Sørensen
Der er 27 lister at vælge i mellem til kommunevalget, 31 stiller op til regionsrådet. Udover de kendte partier er der mange fantasifulde navne iblandt.

16. november skal vi sætte kryds til kommunal- og regionsvalg, og i Københavns Kommune er der som sædvanlig mulighed mulighed for at stemme på en lang række partier, du ikke kan stemme på til folketingsvalg.

Blandt folketingspartierne kan det nævnes, at Nye Borgerlige for første gang er på stemmesedlen til kommunalvalget i København. Derimod kan man ikke stemme på Frie Grønne, som i folketinget er udbrydere af Alternativet og er i gang med at samle underskrifter ind til næste folketingsvalg, som har valgt at droppe kommunalvalget i denne omgang.

Veganerpartiet er blevet opstillingsberettiget til folketinget for første gang, og de kan også findes på stemmesedlen til kommunalvalget. Det samme kan Klimapartiet Momentum med den tidligere formandskandidat i Alternativet Theresa Scavenius i spidsen.

Annonce

Gamle kendinge er ude

Af gamle kendinge på stemmesedlen - som stiller op gang på grund, men ikke bliver valgt - er Hampepartiet, Kærlighedspartiet, Christiania-Listen, og så er der denne gang hele to kommunistiske lister.

Kommunalvalget 2017 var første gang, at Stram Kurs gjorde opmærksom på sig selv. De stiller ikke op til borgerrepræsentationen denne gang, det gør de derimod til valget i Region Hovedstaden.

Af nye lister kan blandt andet nævnes: Bæredygtigt Samfund, Rolig Revolution, Feministisk Initiativ, Grøn Omstilling, Københavnerlisten, Danmark For Alle, Det Demokratiske Parti og Copenhagen.

To gamle kendinge stiller ikke op denne gang, nemlig Schiller Instituttets Venner og Retsforbundet. Det er andet kommunalvalg i træk, at sidstnævnte - som er et gammelt folketings- og endda regeringsparti - ikke er på stemmesedlen.

Annonce

Mexicansk tema

Kommunalvalget 2017 var første gang, at Stram Kurs gjorde opmærksom på sig selv. De stiller ikke op til borgerrepræsentationen denne gang, det gør de derimod til valget i Region Hovedstaden.

Blandt øvrige lister udover de velkendte kan til dette valg for eksempel nævnes: Psykiatrisk Fokus, Odins Vikingehær, Det Syge Hus, De Lokalnationale og ikke mindst Valgfest Med Mexicansk Tema.

Sidstnævnte liste stillede også op for fire år siden, og for partistøtten på 5000 kroner om året, de fik da mindst 1000 stemte på dem, holdt de en fest med mexicansk mad, hvor folk blev budt inden for på Søpavillonen. Til regionsvalget stiller 31 lister op.

Der er kommune- og regionsvalg 16. november, og du kan allerede brevstemme nu.

Valgforbund til kommunevalget

Modsat folketingsvalg kan partierne til kommune- og regionsvalg gå i valgforbund. Det vil sige, at overskydende stemmer går til et andet parti i forbundet. På den ene side undgår man dermed stemmespild, på den anden side kan vælgerne risikere at sende stemmer til et parti, som de ikke støtter.

Valgforbund er ikke politik bindende efter valget.

Til kommunevalget i København er Socialdemokratiet og de radikale i et valgforbund, et andet valgforbund er SF og Enhedslisten sammen med Christiania-Listen, Hampepartiet, Kommunisterne, Kommunistisk Parti, Rolig Revolution og Bæredygtigt Samfund. Venstre, konservative, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti er i valgforbund med Det Demokratiske Parti. De grønne partier Veganerpartiet, Grøn Omstilling, Klimapartiet Momentum og Alternativet er i et fælles valgforbund, mens det sidste valgforbund til kommunalvalget udgøres af Copenhagen og Kærlighedspartiet.

Også til regionsvalget er der valgforbund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport og fritid

Fire års kamp kan være tabt på jorden: Det går ud over børn og unge

LIV inviterer

3-2-1 ... Nedtællingen er for alvor begyndt til dette års kvindemesse

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

sports- eller værdipolitik?

Trods kritik: Tilbud om kønsopdelt svømning for børn fortsætter

Samfund

Stjerneadvokat hyrede sig selv for skattekroner - men borgmester kan ikke svare på, om hun synes, det er okay

Byens Bedste LIV

RUST ryster rustet af sig og genåbner med ny energi

Butiksnyt

Silja og Sarah vil være som H&M: Vi vil gøre genbrug attraktivt og tilgængeligt - for alle

Byudvikling

Så er elløbehjul på vej tilbage

Ældre

Beth på barrikaderne: Flere fortjener en tryg alderdom

Samfund

Kåring af verdens bedste bydel: Sammenlignes med Talibans ligestillingspolitik

Byliv

Derfor elsker vi Nørrebro

nærdemokrati

Stine cyklede byen tynd for at samle sine underskrifter: 'Det er alt for svært at få opstillet borgerlister til kommunalvalget'

Annonce